Fem gode grunde til at købe iPhone X
Er du på udkig efter en ny telefon, eller har du bare glædet dig til, at den nye iPhone X kommer på gaden? Nu er det snart tid, og der er ingen tvivl om, at der vil være tale om en telefon i særklasse, som vil slå benene væk under rigtig mange af forbrugerne. Denne artikel giver dig nogle bud på, hvorfor du skal investere i den nye topmodel.
Det har længe været annonceret, at Apple lancerer en ny jubilæumstelefon for at markere 10-året for iPhones indtog på markedet verden over. Ud over iPhone 8 og 8 Plus, som efterfølger 7 og 7 Plus, så er iPhone X nemlig også snart på gaden. Der er tale om en model, som kan lige lidt mere end alle de andre, og det vil uden tvivl være forbrugernes nye yndling. Du skal dog også punge ud, hvis du vil have fat i et eksemplar, for prisen har fået et hak opad ifølge listen hos iPhone X priser, hvilket dog også afspejles i kvaliteten. Her får du fem bud på, hvorfor du skal købe den nye model.
Større skærm på mindre plads
En af de helt store forskelle ved den nye model er udnyttelsen af pladsen på skærmen. Det er ganske enkelt imponerende, hvordan man har trukket kanterne helt ud, så der stort set kun er tale om brugbar skærm på telefonens forside. Derudover er det værd at nævne, at Hjem-knappen er fjernet på denne model, hvilket selvfølgelig også har givet mulighed for mere skærmplads.
Det betyder dog ikke, at telefonen vil være for stor til din lomme, for faktisk er den fysisk mindre end iPhone 7. Der er med andre ord tale om, at man har skåret alt det overflødige væk og udnyttet pladsen bedre, så skærmen nu er større, men telefonen mindre og lettere.
Bedre kamera
For de billedglade brugere, vil der også være gode nyheder, for kameraet i iPhone X er bedre end nogensinde set på en Apple-telefon. Flere af funktionerne har fået en forbedring, og det er virkelig en fornøjelse både at tage billederne og redigere og kigge på dem efterfølgende.
Klassisk design
Apple er kendt for det unikke og tidløse design, og det holdes der fast i på en flot og elegant måde med iPhone X. Farvellet til hjem-knappen har gjort telefonen endnu mere klassisk, og det er generelt en smartphone, som er en fryd for øjet sammenlignet med andre mere klodsede modeller.
Flot kvalitet
Foruden den øgede skærmplads, så er selve kvaliteten af skærmen også forbedret. LED er erstattet af OLED, hvilket giver et tydeligt løft, når du eksempelvis skal fornøjes med film og serier på din telefon.
Genkender dit ansigt
Er du vild med nye, smarte funktioner, så glæd dig til brugen af FACE ID. Det betyder, at telefonen ved hjælp af en scanner genkender dit ansigt, og at du blot ved at kigge på din telefon kan få adgang. Det gør det endnu sværere for uvedkommende at låse din telefon op, og det er generelt både en smart og sjov detalje ved telefonen.